”Januar 2016”

Salg handler om mennesker – husk på vi har hvert vores verdensbillede!

 

Læs her, hvordan du sikrer dig, at du taler TIL en kunde OG bliver forstået….

 

 

I en salgssituation er det meget vigtigt ikke at drage forhastede slutninger eller tro, at kunden, der sidder over for dig, oplever eller ser tingene på samme måde, som du selv gør.

 

Din situation og dit udgangspunkt kan vise sig at være meget forskelligt fra kundens. Kunden oplever, det du siger ud fra egne og sin virksomheds interesser og værdier – de ser situationen ud fra deres eget verdensbillede.

 

Inden et kundemøde skal du derfor søge efter værdifuld information om kunden – både om selve   virksomheden, men også om den person, du skal møde - spørg gerne kollegaer eller andre i dit netværk, som i forvejen har kendskab til kunden.

 

Søg information om virksomheden:

Officiel information kan findes på virksomhedens hjemmeside – husk også at tjekke deres vision og fremtidsplaner, og meget gerne, hvem deres kunder er.

 

Uofficiel information kan dække alt lige fra brugen af konkurrenter, organisatoriske udfordringer til skandaler, trends og dårligt indeklima. Disse meget værdifulde informationer får du ofte gennem dit netværk og kollegaer.

 

Søg information om din kontaktperson:

Officiel information om personen kan du ofte finde på virksomhedens hjemmeside (billede, stilling, ansvarsområde …), linkedIn og Facebook kan også benyttes – her ses familiemæssig status, fritidsinteresser osv.

 

Uofficiel information får du igen via folk, der kender personen. Du skal finde ud af: - hvordan personen er? - hvad han/hun brænder for? - hvordan han/hun reagerer i bestemte situationer? Hvordan du bedst kan hjælpe personen med at få succes? osv. osv. Det er her, du får viden om, hvordan du bedst håndterer og hjælper din kundekontakt.

 

Jo mere du ved om kunden, des bedre kan du forberede dig, og jo hurtigere er du til at skabe god kontakt og stemning og ramme plet i forhold til løsning.

 

Men husk du kan ikke vide alt på forhånd, så derfor husk at stille spørgsmål på mødet, LYT og respektér kundens syn på verden.

 

GOD FORNØJELSE!

 

Læs de andre salgstips >

Lise Terkildsen

Mobil:   4272 9903

E-mail: lte@liseterkildsen.dk

 LTe tilbyder

 

-  Personlig salgscoaching -

    individuelt og i grupper

-  Kurser, foredrag og peptalks

-  Interimstøtte til salgsfunktion

 

Vi ønsker at gøre det nemt for jer, og vi slipper jer helst ikke, før vi ved, det virker.

 

 

LTe Salgsrådgivning

Vejlsøvej 51, Bygn. O

8600 Silkeborg

CVR nr.: 36355050

Mobil: 4272 9903

Email: lte@liseterkildsen.dk

#CFA/2015