”Oktober 2016”

 

Læs her om 5 ting, der er afgørende for, om dit salg kommer til at virke.

 

 

 

1. Tænk køb i stedet for salg

Ved at tænke og snakke købsproces skærpes dit kundefokus automatisk.

Ved en salgsproces fokuserer du på den ydelse eller det produkt, du gerne vil sælge, hvilket betyder, at du er fuldstændig fokuseret på dig selv og din ydelse/dit produkt.

Hvis du vender tingene på hovedet og i stedet tænker i købsproces vil du opdage, at dit fokus ændres, og du vil nu helt automatisk fokusere på og være bevidst om, det kunden ønsker at købe.

 

Det vil sige, at kundens behov og ønsker kommer i centrum – og det er netop det, der er kernen i salg.

 

 

2. H2H – det handler om kemi

I salgsverdenen taler vi altid B2B (business to business) eller B2C (business to consumer), men salg handler i bund og grund om H2H (human to human) –  altså hvordan to mennesker interagerer. Du skal spore dig ind på kunden og lære hans/hendes personlighed at kende.

Det gør du bl.a. ved at smalltalke og stille spørgsmål - i sidste ende handler det om kemi - kemien mellem to mennesker.

Fornemmer du, at kemien ikke er god mellem dig og din kunde, så vær ærlig og indrøm det - og få hurtig en kollega på banen i stedet.

 

 

3. Tag ”Ja-hatten” på

Du skal vinde kundens hjerte – og det gør du absolut bedst ved at tage ”ja-hatten” på:

  • Du skal være høflig,
  • Du skal rose kunden og hans/hendes virksomhed,
  • Du skal have et glimt i øjet,
  • Du skal udvise en vis form for ydmyghed og
  • Du skal fremfor alt være oprigtig

 

Alle disse midler er med til, at du når dit mål.

Når først du har gjort disse indledende sympati-øvelser, bliver det også meget nemmere at spørge om lidt mere.

 

4. Skil dig ud

Bliv bevidst om, hvor du/I er anderledes og bedre end jeres konkurrenter – hvad er det der gør dig/jer unikke? og hvad er det lige netop din ydelse, dit produkt og/eller dit firma tilfører af værdi for kunden?

 

 

5. Virkeligheden vinder altid

Salg er en velbeskrevet disciplin – det er noget, der kan læses og læres – men vi kan ikke forudsige fremtiden.

Det er vigtigt, du laver en plan, der hjælper dig til at holde fast i dine mål og drømme. Men når den så er på plads, så skal du være bevidst om at være åben og modtagelig for virkelighedens luner. Du skal tilpasse dit salg efter omstændighederne. Du skal lytte til kunderne og forstå deres situation og være parat til at ændre din plan.

 

 

GOD FORNØJELSE!

Er kunder og salg en stor eller måske bare en mindre del af din hverdag, og har du lyst til at høre mere, så tøv ikke med at kontakte mig på telefon: +45 4272 9903 eller email: lte@liseterkildsen.dk.

 

 

 

 

Lise Terkildsen

Mobil:   4272 9903

E-mail: lte@liseterkildsen.dk

 LTe tilbyder

 

-  Personlig salgscoaching -

    individuelt og i grupper

-  Kurser, foredrag og peptalks

-  Interimstøtte til salgsfunktion

 

Vi ønsker at gøre det nemt for jer, og vi slipper jer helst ikke, før vi ved, det virker.

 

LTe Salgsrådgivning

Vejlsøvej 51, Bygn. O

8600 Silkeborg

CVR nr.: 36355050

Mobil: 4272 9903

Email: lte@liseterkildsen.dk

#CFA/2015