”September 2017”

 

NUDGING og SALG er to alen ud af ét stykke – eller er det?

 

 

Det handlemønster og de principper, der ligger bag nudging minder faktisk i store træk om den måde, man bør udøve salg.

 

Nudging handler om mennesker og deres adfærdsmønster, og det samme gør succesfuldt salg!

 

Læs her hvordan du kan bruge nudging principper i dit salg.

 

Nudging:

Nudging handler om at gøre det nemmere for dig og mig at træffe de valg, der gør os mere lykkelige, sunde eller giver os mere velfærd og værdi. Det gør vi ved at designe vores omgivelser. Det skal altid foregå således, at vi ikke fratager individets dets frie valg.

 

Et nudge er et bevidst kærligt puf i den rigtige retning. Det påvirker dit valg i en bestemt retning uden at begrænse dine valgmuligheder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Salg:

Et salg handler om at lede dine kunder i den rigtige retning. Du lytter til kunden, du forstår kunden, og derefter påvirker du kunden i en bestemt retning ved at give kunden en række valgmuligheder.

 

VIGTIGT: Salg og nudging handler IKKE om manipulation!

 

 

Gør det nemt

Et nudge er for eksempel, at supermarkedet sætter de usunde madvarer ud i hjørnerne, og de sunde ind på de pladser, hvor alle kunderne går forbi. Du gør det nemt for kunden at træffe det sunde valg.

 

I en salgsproces er det ligeledes vigtigt, at du gør det nemt for kunden at træffe et valg/en beslutning, eksempelvis:

 

  • Bryd din omfattende løsning ned i mere overskuelige bidder, som er nemmere for kunden at overskue og forstå
  • Tilbyd en løsning, som f.eks. ligger i naturlig forlængelse af et forløb kunden allerede er eller skal i gang med
  • Udform en kontrakt, hvor kunden hurtigt og nemt får et overblik, og hvor det ligeledes er nemt og hurtig at bekræfte over mail eller sms

 

Vær en del af fællesskabet

Et nudge kan også være at fortælle, hvad andre gør. Hvis vi for eksempel får at vide, at de fleste bilister bruger sikkerhedssele, så vil vi også være mere tilbøjelige til selv at gøre det.

 

Ligesom det i salg altid er en god idé at referere til en succeshistorie – kunder føler sig trygge og som en del af fællesskabet (vil ikke skille sig ud) ved at vælge en ydelse/produkt, som andre har benyttet og haft succes med.

 

Det handler om timing

I nudging handler det om, at vi skal have de rigtige informationer og handlinger på de rigtige tidspunkter.

 

Det samme gør sig gældende i salg: har kunden ikke et behov, kan du ikke sælge, vær derfor opmærksom hvis/når situationen/markedet ændres og spring til.  Husk også at stoppe dit salg, når du har fået solgt din ydelse/produkt alt andet virker uprofessionelt og irriterende.

 

 

 

 Læs de andre salgstips >

 

 

 

 

Lise Terkildsen

Mobil:   4272 9903

E-mail: lte@liseterkildsen.dk

 LTe tilbyder

 

-  Personlig salgscoaching -

    individuelt og i grupper

-  Kurser, foredrag og peptalks

-  Interimstøtte til salgsfunktion

 

Vi ønsker at gøre det nemt for jer, og vi slipper jer helst ikke, før vi ved, det virker.

 

LTe Salgsrådgivning

Vejlsøvej 51, Bygn. O

8600 Silkeborg

CVR nr.: 36355050

Mobil: 4272 9903

Email: lte@liseterkildsen.dk

#CFA/2015